Om Smarte Penge

Missionen

Bloggen her eksisterer for at hjælpe helt almindelige danskere med at forstå deres privatøkonomi, dele viden og gøre folk i stand til at tage oplyste beslutninger på et fornuftigt grundlag, og undgå bekymringer.
Økonomiske bekymringer og problemer giver nemt søvnløse nætter og skaber utryghed. Forhåbentligt kan skriverierne på denne side hjælpe til at du kan sove bedre og trygt om natten og bruge dine penge mere fornuftigt.


Her på siden finder du ikke guides til hvordan du bliver hurtigt rig, hvordan du kan gå på pension som 30-årig, hvordan du laver din egen blog og tjener kassen, eller spekulationer i hvilke aktier der bliver de næste kursraketter. Det kan du finde i metervis andre steder på internettet. Til gengæld får du nemt implementerede råd til at bruge i hverdagen for at få styr på privatøkonomien og en masse sund fornuft i hvordan dine penge kan arbejde for dig.


For at du får succes, kræver det kun en lyst til at forandre din privatøkonomi til noget bedre, tilsat en god mængde tålmodighed.

 

Nøgleord

  • Få indblik i din økonomi med et effektivt budget
  • Sparetips, indsatsområder og motivation
  • Sikre penge til alderdommen, pension, børn og fremtidens drømme
  • Skabe afkast med etiske investeringer
  • Investering som ejerskab af virksomheder
  • Bruge crowdlending og moderne investeringsmuligheder

Manden bag

Mit navn er Jeppe Bager Skjerning. Min hustru og jeg har igennem de sidste mange år taget mange valg i forbindelse med vores privatøkonomi, der har betydet at vi begge har færdiggjort lange studier uden gæld, bor i et parcelhus tæt ved Silkeborg stortset uden gæld, og lever et liv hvor vi ikke bekymrer os om penge.
Jeg er uddannet økonom fra Copenhagen Business School og for mig er det en sport at optimere og forberede i forhold til det jeg har, uden at tage store risici. Jeg har startet denne blog for at dele vores erfaringer, tilsat en god portion baggrundsviden og sund fornuft.

Tilhørsforhold

Jeg er til dagligt ansat i Jyske Bank, hvor jeg ikke beskæftiger mig med den direkte bank-forretning eller kunder. Jeg har ingen insider-viden. Bloggen her var i støbeskeen før jeg blev ansat i Jyske Bank, og jeg har været kunde i banken i mange år før. Hvis jeg anbefaler eller nævner Jyske Bank på bloggen (ligesom grunden til at jeg ansøgte job i banken i første omgang) er det fordi jeg tror på de produkter og services som Jyske Bank tilbyder. Jeg ejer også aktier i Jyske Bank.

Billed(er) af: Trent Erwin on Unsplash.